Bogø - Bogø Havn, Bogø Østerskov, Skåninge Bro

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn
+1

Generelt

Bogø ligger øst i Storstrømmen, mellem Falster, Møn og Sjælland. Afstanden over til Stubbekøbing på Falster er kun 1,5 sømil. I sommermånederne sejler en af Danmarks ældste træfærger mellem Bogø og Stubbekøbing. Der sejles hver halve time. ....

Generelt

Bogø ligger øst i Storstrømmen, mellem Falster, Møn og Sjælland. Afstanden over til Stubbekøbing på Falster er kun 1,5 sømil. I sommermånederne sejler en af Danmarks ældste træfærger mellem Bogø og Stubbekøbing. Der sejles hver halve time. Øen var som så mange andre småøer truet af fraflytning, men Farøbroen, som blev anlagt i 1985, har tilført øen liv og vækst. Der bor nu over 1100 mennesker her, og befolkningen har øget med 30 % siden 1983. Øen har altid haft en søfartskultur, og i tidligere tider krævede kongen, at mindst en søn fra hver familie skulle uddannes til sømand. Om foråret holdt man tidlig konfirmation, så de unge kunne komme med på togt til Island og Grønland. Øen havde også sin egen navigationsskole som fortsat ligger midt i byen. I 1600- og 1700-tallet var Bogø i svensk eje. Men det svenske styre var upopulært, og i 1769 købte øens indbyggere sig fri for 18.000 rigsdaler. Dette beløb blev skaffet til veje ved at fælde skoven på øens vestside. Vesterskoven eksisterer derfor ikke længere. Beboerne rejste dengang en mindesten i Østerskoven, hvor ankeret og ploven symboliserer øens gamle næringsveje, landbrug og søfart.


Maritimt

Indsejlingen til Bogø Havn sker sydfra, via en gravet rende med 3 meters dybde. Havnen kan også anløbes om natten. Renden på sydsiden er fyrbelyst, og ind til havnen får du hjælp af to grønne båkefyr (FG) på kurs 356°. Vær opmærksom på strømmen, som er stærkest i den sydligste del af sejlrenden. Inde i havnen kan du finde en plads på østsiden af betonkajen. Her ligger ofte gæstende både uden på hinanden i sæsonen. Gæstesejlere lægger sig langskibs langs kajkanten i det østlige bassinet. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 25 m, bredde 8 m og dybgang 2,5 m. Havnebygningen er indrettet med køkken, baderum samt vaskemaskine og tørretumbler. Alle faciliteter kan benyttes af gæstende sejlere. På nordøstsiden af øen, mellem Bogø og Tærø ligger området som kaldes Bogø Østerskov. Her er der godt at ligge, når vinden står fra vest. Du følger så løbet gennem Kalvestrømmen, til du har et fritstående hus på Tærø i stik nord. Derfra går du sydover og kryber rundt om Ellenæs Hage ind mod midten af Østerskov. Der ligger et lille fiskerleje herinde, som du kan bruge som pejlemærke. Du kan ankre op på 2–2,5 meters dybde tæt på land. Pas på, at du ikke kommer så langt mod syd som til stengrundene ved Klinten. Disse er tydelig afmærket i kortet. Skåninge Bro (Skaaningebro) på N-kysten af Bogø består af et 22 x 28 m stort brohoved forbundet med kysten ved en ca. 25 m lang adgangsvej (det lille billede). Største skibe, der kan anløbe broen, er små lystfartøjer med en længde ca. 8 m og bredde ca. 3 m. Der kan fortøjes ved W- og S-siden af brohovedet samt i det lille bassin inden for brohovedet. Dybden i indsejlingen til brohovedet ca. 1,5 m og på S- og W-siden af kaj 1,5–2 m. I bugten stik V for broen ligger der en DT-bøje (54°56,35'N 12°01,25'E).

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 20 29 84 60 (Vordingborg kommune), bogoe@vordingborg.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart