Hårbølle

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Hårbølle ligger på den sydlige del af Møn i sundet mellem Falster og Møn, 3 sømil sydøst for Bogø Havn og 3 sømil nord for Hestehoved Fyr. Hårbølle er en hyggelig lille landsby, selvom der ikke så mange butikker her. Butikker....

Generelt

Hårbølle ligger på den sydlige del af Møn i sundet mellem Falster og Møn, 3 sømil sydøst for Bogø Havn og 3 sømil nord for Hestehoved Fyr. Hårbølle er en hyggelig lille landsby, selvom der ikke så mange butikker her. Butikkerne ligger også 2 km fra havnen. Og det er på havnen det sker om sommeren. Der er først og fremmest livlig aktivitet fra lokale fiskere, som er med til at gøre havnen til et sted med masser af atmosfære og lokalt folkeliv. Møn er kendt for sin unikke og uspolerede natur. Møns Klint med de hvide kridtklinter, som rejser sig lodret fra det turkisgrønne hav, er i en klasse for sig. En attraktion, der er kendt langt uden for Danmarks grænser (se havnen Møns Klint). Hårbølle Pynt, en lille kilometer syd for havnen, er et specielt landskab, som du ikke finder magen til andre steder i Danmark. Landskabet er dannet af flintesten som er ført hertil fra Møns Klint af bølgerne og strømmen. På østsiden af havnen er der gangstier med grønne områder, som er ideelle til gåture. Tager du cyklen frem, kan du fortsætte vestpå til Fanefjord Skov eller mod nord til Fanefjord kirke, som er kendt for sine flotte kalkmalerier. Øst for havnen er der gode bademuligheder ved den fine badestrand. Området er også kendt som en god fiskeplads. Her fiskes der især havørred forår og efterår.


Maritimt

Indsejlingen til Hårbølle sker enten fra nordvest gennem Grønsund, eller fra sydøst gennem sejlrenden fra Hestehoved. Sidstnævnte starter stik øst for fyret (Oc (2) WRG 6s) og er godt afmærket. Grønsund er fyrbelyst, og Hårbølle ligger i hvid sektor fra fyret syd for havnen (Oc WRG 10s). Selv om havnen er belyst med et grønt fyrlys (F G) for enden af molen, anbefales det ikke at gå ind her i mørke. Strømmen i sundet gør det let at fejlberegne indløbet. I mørket er det ikke let at se, hvilken vej strømmen går. Også i dagtiden bør du være opmærksom på dette. Stærk vestlig vind giver hård sydgående strøm og tilsvarende østlig vind hård nordgående strøm. Største skibe der kan besejle havnen: Længde 13 m og bredde 7 m. Gæstende både ligger som regel på begge sider af den midterste bro eller mod østre kaj. Fortøjning langskibs eller mellem pæle.

Kontaktinfo:

Havnetelefon: +45 20 29 84 60, kalvehave@vordingborg.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart