Bornholm - Årsdale

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Årsdale er et fiskerleje på østkysten af Bornholm 2 sømil syd for Svaneke og 3 sømil nord for Nexø. Havnen blev grundlagt allerede i 1869 og er udbygget flere gange, senest i 1958, da det store inderbassin blev lavet. Navnet Årsdale optræde....

Generelt

Årsdale er et fiskerleje på østkysten af Bornholm 2 sømil syd for Svaneke og 3 sømil nord for Nexø. Havnen blev grundlagt allerede i 1869 og er udbygget flere gange, senest i 1958, da det store inderbassin blev lavet. Navnet Årsdale optræder i historien første gang i 1410, da fiskere fra Königsberg (nu Kaliningrad i Rusland) lagrede salt og sildetønder i ”Osdael”. Det er fiskerne, der har sat deres præg på landsbyen siden. Havnen har den dag i dag stadig aktive erhvervsfiskere. I landsbyen findes i dag købmand, røgerier, café, nogle specialforretninger samt en af Danmarks bedst bevarede hollandske vindmøller. Årsdale Mølle er Bornholms stolthed blandt øens gamle hollandske møller, og har været i drift siden den blev opført i 1877. Både granit og sandsten bliver blanke og glatte, når de poleres. I et pakhus lige ved siden af møllen ligger et stensliberi, som former og polerer stenene til smykker, klokker, bordlamper og lysestager. Ønsker du at spadsere, kan du tage en tur til den 800 år gamle Ibs kirke (Ibsker på bornholmsk), som ligger 3,4 km nordvest for havnen. Kirken er en af øens ældste og har det næsthøjeste tårn på Bornholm. Kirken er opført i grove kampesten og giver et meget solidt indtryk. Et andet alternativ for den ivrige motionist er Paradis-bakkerne og Helvedesbakkerne (4 km). Dette området regnes som noget af det mest bornholmske, du kan finde, rent landskabeligt. Tre vandreture er afmærket i området med henholdsvis rød cirkel, blå firkant og gul trekant, alle med udgangspunkt ved parkeringspladsen ved Lisegård. Skoven er varieret, og byder på en rig flora og fauna, blandt andet en række sjældne padder og krybdyr.


Maritimt

Havnen kan anløbes dag og nat i god sigt, men bør undgås i kraftig pålandsvind af kulingstyrke eller derover. To ledefyr (F R) viser vej ind på kurs 248,5°. Der er flere skær i indløbet så følg fyrlinjen tæt. Molehovederne er facadebelyst. Største skibe der kan besejle havnen: Længde ca 12 m, bredde ca 4,4 m og dybgang 2,5 m. Havnen bliver hurtigt fuld om sommeren, og lokale både har fortrinsret til de få pladser. Alligevel tager man imod gæstebåde og forsøger at klemme dem ind, hvor det lader sig gøre. Du ligger bedst på nordsiden af inderbassinet.

Kontaktinfo:

Havnekontakt: +45 23 45 76 91, ppnx@mail.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart