Bornholm - Nexø

Kart

Lås opp Havneguiden

Oppdatert havneinformasjon, luftfoto, detaljert sjø- og innseilingskart med longsideplasser og fasiliteter

Se eksempel havn

Generelt

Nexø ligger på Bornholms østkyst, 4,5 sømil syd for Svaneke. Byen blev købstad allerede i 1346, men var på det tidspunkt ikke stort mere end et fiskerleje. I dag er Nexø Bornholms næststørste by. Den store fiskerihavn dominerer bybilledet. ....

Generelt

Nexø ligger på Bornholms østkyst, 4,5 sømil syd for Svaneke. Byen blev købstad allerede i 1346, men var på det tidspunkt ikke stort mere end et fiskerleje. I dag er Nexø Bornholms næststørste by. Den store fiskerihavn dominerer bybilledet. Den blev udbygget betydeligt i 1980’erne, men siden da er fiskeriet gået kraftigt tilbage. Til gengæld blomstrer turismen, og i sommerhalvåret er der nu færgeforbindelse til Polen. Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø ligesom Rønne ramt af et voldsomt russisk luftbombardement, som helt eller delvis ødelagde 750 af byens ca 900 huse. Genopbygningen af Nexø tog syv år, og ligesom i Rønne hjalp svenskerne med typehuse i træ, som pryder Nexøs villakvarterer den dag i dag. Mange forbinder navnet Nexø med forfatteren Martin Andersen Nexø (1869–1954). Han er en central skikkelse i dansk litteratur, og opnåede gennem to af sine hovedværker, ”Pelle Erobreren” og ”Ditte Menneskebarn”, international berømmelse. Hans barndomshjem i byen er indrettet som museum. I et stort opvarmet glashus i udkanten af Nexø by kan duft fra tropiske blomster og planter og lydene fra tropiske fugle få dig til at åbne for sanserne. Bornholms Sommerfuglepark byder på mere end 1.000 forskellige sommerfugle, der flyver frit rundt. Naturen og havet er tæt på byen, og lige syd for byen, ligger et af Bornholms bedste steder for fugleobservationer. Fra Nexø til Balka strand kan du cykle langs vandet på en cykelsti ad den gamle jernbanetracé, som blev anlagt i 1900 til Rønne-Nexø banen.


Maritimt

Havnen kan anløbes dag og nat i god sigt. To ledefyr (F G) viser vej ind på kurs 232°. Kompasmisvisning forekommer. I kraftig pålandsvind kan der gå stærk strøm i området. Hvis havnen bliver spærret, vises dette ved en sort kugle hængt op i flagstangen og tre røde lys over hinanden på siloen nord for indsejlingen. Der er 90 gæstepladser i havnen. Gæstebåde (under 38 fod) kan ligge i Gamle Bassin eller de to første af de tre efterfølgende bassiner (fiskerihavnen). Det sydligste bassin er forbeholdt fiskerbåde. Dybden i Gamle Bassin er 3–3,7 meter og 4–4,5 meter i de to første bassin syd for Gamle Bassin. Fortøjning langskibs, med agterfortøjning i bøje eller i båse i Gamle Bassin og langs kaj i fiskerihavnen.

Kontaktinfo:

Havnekontakt: 56 49 22 50 (ma-to 7.00-15.30, fr 8.00-12.00), info@nexohavn.dk
Loading...
Legg til i favoritter
Fasiliteter
Kart